Nyheder



Vietnam fra syd til nord - I Miss Saigons fodspor

I Miss Saigons fodspor

 

Vietnam har en naturskønhed udover det sædvanlige i alt fra "sukkertopbjergene" i Halong-bugten til de sydlige rismarker. Her trives en kulturel mangfoldighed af forskellige etniske minoriteter side om side. Landet har en historie med højt udviklede riger, der går mere end 4.000 år tilbage. Dertil kan du tilføje Vietnams dramatiske nyere historie.

 

Rundrejse program:

Dag 1: Afrejse fra Danmark:


Fra Karup til København Lufthavn med Cimber Air/Thai Airways (Undervejs serveres flere måltider). 

Thai Airways 

Dag 2: Ankomst til Ho Minh City:

Ankomst til Tan Son Nhat lufthavn, hvorfra I bliver transporteret til jeres hotel. Overnatning på Hotel i Ho Minh City. Morgenmad, frokost og aftensmad inkluderet. 

Dag 3: Ho Chi Minh City Tour:

I bliver hentet på jeres hotel. En hel dags sightseeing i den dynamiske by Ho Chi Minh City, stadig kaldet Saigon af mange lokale, starter i det tidligere Presidential Palace, Notre Dame Cathedral, det gamle Saigon postkontor, og krigsmuseum. Om eftermiddagen er der et besøg på en lakvarefabrik, Thien Hau Pagoda og Binh Tay Marked i det travle Chinatown. Overnatning i HCMC. Morgenmad, frokost og aftensmad inkl.

 

Dag 4: Ho Chi Minh City – Mekong Delta Tour:

 

Afgang tidlig morgen efter morgenmaden til Cai Be. På vejen passeres landbrugsområder i Cai Be. Båd cruise på floden Mekong. Her kan I udforske deltaets næstmest populære produkt efter ris: et cruise for at udforske den fascinerende flod, Mekong. Turen starter med et besøg på Cai Be’s farverige marked. Der bliver et stop, således I kan slentre hen til hjemmeværksteder, der producerer lokale specialiteter såsom ris,  pasta, ris-popcorn og kokosslik. Cruiset  fortsætter gennem kanaler til Binh Hoa Phuoc Island, hvor vi skal nyde et enkelt måltid i et lokalt hjem. Middag ved en lokal  frugtplantage før I cruiser videre til Vinh Long. Vores bus vil stå klar ved Vinh Long for at tage jer med til Can tho. Overnatning i Can Tho.Morgenmad, frokost og aftensmad inkl. 

 

Dag 5: Can Tho – Ho Chi Minh City:

 

Stå op tidligt om morgenen og tag en motoriseret sampan og sejl rundt blandt Cai Rangs flydende marked, det største marked i Mekong Delta. For rigtig at opleve markedet skal man komme allerede kl. 05.00 om morgenen. Derefter bliver I kørt tilbage til hotellet for at få morgenmad før turen går tilbage til Ho Chi Minh City. Overnatning i HCMC. Morgenmad, frokost og aftensmad inkl. 

 

Dag 6: Ho Chi Minh City – Cu Chi Tunnels – Cao Dai Holy See:

 

I bliver hentet på hotellet og kørt ca. 100 km til Tay Ninh centret for Cao Dai religionen, der blev startet i 1926 og er en kombination af buddhisme, kristendom, taoisme og confucianisme. Besøg Cao Dai Holy See for at opleve den daglige middagsceremoni med menigheder klædt i livlig rødt, gult, blåt og hvidt, og hør dem synge religiøse salmer.  Om eftermiddagen kører vi 70 km til Cu Chi undergrundstunneller, berømt for sit netværk, 200 km i 3 etager.Tag en tur ned i de historiske underjordiske tunneller, som er håndgravet af lokale folk under Vietnam krigen. Mod et tillæg kan man forsøge sig med skydning med en AK riffel. Retur til Ho Chi Minh for overnatning.  Morgenmad, frokost og aftensmad inkl.

 

Dag 7: Ho Chi Minh City – Da Nang – Hoi An:

 

Om morgenen er der tid på egen hånd til sight-seeing eller shopping, inden vi kører til Tan Son Nhat lufthavn for en kort flyvetur til Danang. Herefter videre til Hoi An. Overnatning i Hoi An. Morgenmad inkl. 

Dag 8: Hoi An Ancient Town:

Den gamle by Hoi An blev i 1999 af UNESCO erklæret en del af Verdens Kulturarv. Hoi An har en meget asiatisk handelshavn fra det 17. og 18. århundrede, hvis arkitektur og afslappede livsstil kun har ændret sig lidt over årene. Tag en morgentur i den gamle bys centrum og besøg de tidligere købmændshuse, den 400 år gamle japanske bro og det farvestrålende marked. Tid på egen hånd om eftermiddagen. Slap af på den private strand, ved poolen eller måske leje en cykel og tage en tur ind til Hoi An for at udforske det maleriske centrum med de restaurerede 18. århundreds købmændshuse. Hoi An har også nogle af de bedste silkebutikker, kunstgallerier og kunsthåndværkbutikker i Vietnam sammen med snesevis af enestående restauranter, hvor de serverer delikate lokale specialiteter. Overnatning i Hoi An. Morgenmad, frokost og aftensmad inkl. 

 

Dag 9: Hoi An:
 

Hele dagen er til fri disposition til afslapning i en charmerende og historiske by.Hoi An er en skøn by med ca. 88.000 indbyggere. En relativ lille by der har det hele. Beliggende ved en flod og tæt på kysten, med en varm afslappet atmosfære, små hyggelige gader med velholdte huse. De fleste af dem er befolket af skræddere, cafeer og restauranter. Byen har mange kinesiske rødder, og deres farvestrålende store lygter danner et flot spil i vandet og giver et spændende havnemiljø. Byen har et lille, men velforsynet marked. Fisk og andet godt fra havet findes i overflod. Der er selvfølgelig også masser af turistvarer, som f.eks. kopi t-shirts, alt i spisepinde og lakerede skåle, billeder osv.  Hoi An er desuden det bedste sted i Vietnam at få syet tøj, de mange skræddere i byen giver et godt udvalg med attraktive priser og kvalitet. Man føler sig tryg i byen, trafikken er fornuftig, så det er intet problem at leje en cykel (ca. 10 kr. per dag) eller en knallert (ca. 30 kr. per dag). Der er et par kilometer til stranden, så det er en god ide at cykle derned. Stranden er helt fantastisk med masser af hvidt sand, dejlige palmer at ligge i skyggen under, ikke ret mange mennesker og ikke ”pyntet” med farvestrålende strandparasoller. Morgenmad inkl.
                                                                    

Dag 10: Hoi An – Hue:

Morgenmad på hotellet og afslapning indtil kl. 10.00, hvor I bliver hentet og transporteret til Hue. Denne tur tager jer med over passet Ocean Clouds og ned til den vidunderlige fiskerby Lang Co. Ankomst til Hue, check in på hotellet. Hue er Vietnam’s sidste gamle kejserby og regeringsby gennem 13 Nguyen-dynastier. Hue er stadig en af landets mest historiske byer selvom den fik en hård medfart under både ”den franske og den amerikanske krig”. Den nye bydel ligger på den sydlige bred af ”Duftenes flod”, der bred, doven og mudderbrun flyder gennem byen.  Morgenmad, frokost og aftensmad inkl.

 


Dag 11: Hue City Tour – Ha Noi:

 

En bådtur på den romantisk opkaldte flod, ”Duftenes flod”,  tager jer med til Hue’s bedst kendte religiøse seværdighed: Thien Mu Pagoda. Pagoden der hilser os fra en høj over floden. Den ottekantede pagode er gjort i otte etager, der når en højde af 21 meter, og den fremstår i afdæmpede gyldne farver, på charmerende vis mærket af tidens tand. Herfra fortsætter vi til Minh Mangs mausoleum  (1820-40). Mindre svulstig, mere enkel, men ikke mindre smuk. Igen templer og pavilloner, anlagt langs en enkelt akse på øer i en kunstig sø, der er forbundet med broer. For enden af aksen når man til en træbevokset gravhøj, hvor kejseren selv blev begravet. Turen er en helt fantastisk smuk oplevelse. Senere besøges Imperial Citadel  med kejsernes ”Forbudte Purpurby”, hvorfra Nguyen Dynastiet regerede mellem 1802 og 1945 samt Dong Ba marked. Herfra med bus til lufthavnen for flyvning til Ha Noi. Overnatning i Ha Noi. Morgenmad, frokost og aftensmad inkl.  

 

Dag 12: Ha Noi heldags bytur:

Hanoi, de mange søers by, er Vietnams politiske hovedstad, men har i mangt og meget stadig en landsbyagtig karakter Ha Noi er en unik by med boulevarder, fransk arkitektur, fredelige søer og orientalske templer.   Udover de moderne dele af byen synes tiden at have stået stille siden kolonitiden. Hanoi tager imod os med et væld af asiatisk mystik i de små og hyggelige gader. I Hanoi skal vi på byrundtur om formiddagen og bl.a. se Ho Chi Minh Mausoleet, og hans tidligere residens bag præsidentpaladset. Pagoden på én søjle og det etnografiske museum. Nyd en times cykeltur rundt om Old Quarter, den gamle bydel i Ha Noi. Om aftenen skal vi se det traditionelle vandmarionet show. Overnatning i Ha Noi. Morgenmad, frokost og aftensmad inkl.

Dag 13: Ha Noi – Ha Long:

Afhentning på hotellet kl. 08.00. Nyd rejsen gennem det rige landbrugsland ved the Red River Delta og de maleriske rismarker, vandbøfler og oplev dagliglivet i en vietnamesisk landsby. Vi skal udforske Ha Long-bugten, som er optaget på Unesco’s verdensarvsliste i 1994 over enestående smukke områder. ”Dragen som stiger ned til havet” kalder vietnameserne det selv. Den smukke Ha Long-bugt har mere end 2.000 kalkstensøer, mange med nogle helt fantastisk smukke grotter. Vi skal også nyde den flotte solnedgang.Overnatning på 5-stjernet krydstogtbåd. Morgenmad, frokost og aftensmad inkl.

Dag 14: Ha Long - Krydstogt:

Krydstogtet i Ha Long-bugten fortsættes, undervejs passeres Man’s Head Island og Tortoise Island. Fra ankomst ved Ha Longs havnekaj bliver vi sidst på dagen kørt direkte til lufthavnen for check-in til hjemrejsen (Morgenmad og frokost ombord).  

Dag 15: returrejse:

Ankomst til Danmark i løbet af formiddagen.(undervejs i flyet serveres flere måltider).      

Rejsen gennemføres i samarbejde med TV Midt/Vest, TV-Syd samt Musikteatrene i Holstebro og Esbjerg. 
Medlemmerne af de to TV-stationers støtteforeninger ydes en rabat på kr. 500,00.

Pris per person:

 

Rundrejse i Vietnam – 6/5 – 20/5 2010....Kr. 17.950,-*

Rundrejse i Vietnam – 8/9 – 22/9 2010....Kr. 18.500,-*

 

 * der tages forbehold for ændringer i skatter og afgifter. 

 

Ved køb af én af vore to rundrejser i Vietnam, senest den 08. februar 2010, inkluderer vi billet til premieren på musicalen Miss Saigon i Holstebro Musikteater den 20. februar eller i Esbjerg Musikteater den 13. marts 2010 samt en middag før forestillingen.


Prisen inkluderer:

Samtlige flyvninger fra Karup eller Billund til Hanoi og retur samt indenrigsflyvningerne i Vietnam.
Nugældende lufthavnsskatter og olietillægMåltider og drikkevarer under flyvningen
Rundrejse ifølge ovennævnte program
Helpension, bortset fra dag 7 og 9
Overnatning i delt dobbeltværelse på 3-stjernede hoteller inkl. morgenmad
Bådtur  – ”Duftenes flod” i HueKrydstogt i Ha Long bugten inkl. helpension på 5-stjernet båd
Entreer til de nævnte seværdigheder
Lokal dansktalende guide
Lokal vietnamesisk, engelsktalende guide
Dansktalende rejseleder under hele turen 

Prisen inkluderer ikke:

Sygdomsafbestillingsforsikring til kr. 950,- per person
Europæiske Årsrejseforsikring til kr. 679,- per person

Årsrejseforsikring inkl. sygdomsafbestillingsforsikring pr. person kr. 1.070,-
Tillæg for enkeltværelse kr. 2.600,- per person 

 

Vaccinationer:

Check venligst behovet for vaccinationer med egen læge eller via dette link: http://www.sikkerrejse.dk/ 


Pas og visum:

Der kræves ikke visum til Vietnam for rejser på under 15 dages varighed, men vær venligst opmærksom på, at passet skal være gyldigt mindst 6 måneder efter rejsens afslutning.

 

For yderligere informationer kontakt Anne Davidsen på 96 10 10 52 eller via mail aed@holrc.dk

 

Tilbage til rejsekalenderen 2010 

 

Bestil rejsen online:

 

 

Galleri:

 


Holstebro RejseCenter · Gartnerivej 11 · DK-7500 Holstebro · Telefon +45 9740 4311 · CVR-nr. 26927021 · Rejsegarantifonden medlemsnr. 1525 · Holrc Login