Herning RejseCenter

- en del af Holstebro RejseCenter

Herning ErhvervsRejser skifter navn til Herning RejseCenter.

 

Herning-bureaet bliver en del af Holstebro RejseCenter - Lene Overgaard fortsætter som daglig leder af kontoret i Herning.

 

Herning ErhvervsRejser, der netop er flyttet i nye lokaler på Svanekevej i Herning, bliver fra 1.juni en del af Holstebro RejseCenter og skifter samtidig navn til Herning RejseCenter. Lene Overgård, der stiftede Herning-bureauet i 2009, fortsætter som daglig leder af kontoret i Herning.

 

-Jeg glæder mig til at blive en del af et større bureau med en række dygtige kolleger. Det giver mine nuværende kunder ekstra fordele med et stærkt team i ryggen, ligesom vi nu kan tilbyde kunderne både grupperejser og ferierejser, som vi ikke tidligere har kunnet, siger Lene Overgård.

 

Holstebro RejseCenter har i forvejen en række kunder og et stort netværk i Herning-Ikast-området bl.a. i kraft af mangeårigt sponsorsamarbejde med FC Midtjylland fodbold og håndbold og Herning Blue Fox.

 

-Vores ambition er at øge omsætningen og få flere kunder ud over de allerede eksisterende i de to bureauer, siger Lene Overgård. Vi tror på mulighederne med de aktiviteter, der er i både Herning og Holstebro, og ved at udbytte vores styrker i den personlige betjening af kunderne.

 

Da Lene Overgaard åbnede Herning ErhvervsRejser i 2009, var Holstebros RejseCenters direktør og ejer, Peter Kjærgaard, med som "fødselshjælper".

 

-Vi fandt allerede dengang ud af, at kemien passer sammen, og at vi har samme tilgang til kundeservice og den personlige betjening, så derfor er det et perfekt match, siger Lene Overgård, der også glæder sig til at kunne tilbyde rejseaftener til kunderne i Herning-området.

 

Holstebro RejseCenter beskæftiger 17 medarbejdere på kontoret i Holstebro og har eksisteret i 27 år.

 

Yderligere oplysninger:

 

Holstebro RejseCenter

Peter Kjærgaard                                                      

Direktør

Tlf.: 96 10 10 00

 

Brug for hjælp?

Rejsekonsulent Lene Overgård sidder klar til at hjælpe dig med dine spørgsmål.
Tlf. 9610 1005
Mail: lene@holrc.dk