Mit Afrikanske eventyr af Mette Sørensen

Sydafrika - kapitel 1

'Første gang min mand og jeg besøgte Sydafrika var i 2014. Siden dengang er vi vendt tilbage igen og igen, vi er vel nærmest blevet afhængig af at kunne rejse dertil mindst én gang om året.

I Sydafrika føles det som om at solen altid skinner, der er masser af muligheder for at nyde gode vine, fantastisk mad, spille golf, fiske, i det hele taget gøre alle de ting, som man har lyst til når man holder ferie. Store oplevelser hvor pengene samtidig rækker langt forbundet med en fantastisk høj service og stor gæstfrihed.'

'Foruden Sydafrika har vi nu også rejst rundt i Rwanda og Namibia - begge lande som vi bestemt vil vende tilbage til igen for flere oplevelser.'

'Vores passion og interesse for at udforske og opleve dette fantastiske kontinent vokser hver gang vi rejser dertil.

Via vores fantastisk dygtige lokale kontakter og samarbejdspartner i Afrika, &BEYOND, er vi i stand til at rejse rundt og opleve ting og steder, som ikke findes andre steder i verden.'

'Samtidig bor vi på helt ubeskrivelige lodges, hvor mange af stederne drives med den største respekt for naturen og den lokale befolkning.

Størst af alt er nok deres helt ubeskrivelige kærlighed til dyrelivet, og kampen for at bevare både den skrøbelige natur og de mange dyrearter.'

Gennem de næste 12 måneder vil jeg fortælle om mine rejser i disse afrikanske lande, som spænder over mange forskellige oplevelser.

Sydafrika - kapitel 2

Vores første rejse til Sydafrika gav os de første af rigtig mange indtryk af et land sammensat på tværs af mange ting. At det er et farligt land at rejse rundt i er aldrig noget som jeg har kunnet nikke genkendende til. Som vi siger til alle der spørger: 'husk at tage sine forbehold og kør ikke efter mørkets frembrud og bevæg dig kun i de rigtig fattige områder med en guide, så er det fuldstændig som at rejse rundt i ethvert andet land'

Som en kør selv destination er Sydafrika nok et af de mest fantastiske lande at bevæge sig rundt i. Udenfor storbyerne Cape Town og Johannesburg er der rigtig god plads på landevejene, hvor vejnettet er rigtig godt - til tider meget bedre end det vi kender det fra Danmark. Få steder i den nordøstlige del er der lidt udfordringer, men tit vil man her kun køre meget lidt eller flyve til de forskellige lodges. 

Vores største oplevelse på vores første tur fik vi på det fantastiske lodge &Beyond Kirkmans Kamp, som ligger i Sabi Sand området i Kruger National Park. Mottoet 'Arrive as a guest, leave as a friend' kommer her virkelig til sande.

En gæstfrihed uden lige fra alle ansatte, helt ubeskrivelige natur- og dyreoplevelser, det mest utrolige og smagfulde mad vi nogensinde har oplevet, en lokal fodboldkamp på en jordmark mellem de ansatte på de forskellige lodges, nærkontakt med en MEGET stor elefant, drinks ved floden til solnedgang i bushen en dag og frisklavet morgenmad i bushen den næste dage - oplevelserne står i kø, når man tilbringer nogle dage på et lodge, der kun tager ganske få gæster ind ad gangen.

På den måde sikre de ansatte at de giver gæsterne en hel fantastisk personlige service og at det skrøbelige dyreliv ikke overbelastes men bevares samtidig med at man bliver vidne til hvor meget det betyder at vi som gæster ikke forstyrre dyrene i deres naturlige element. &Beyond uddanner selv alle deres rangers og trackere, som gør at de i det område, hvor deres lodges ligger kan tage deres gæster lidt ud over de normale grænser, hvor man ikke kommer i store flokke af masse turisme og sætter sine aftryk. Alt sammen noget som vi personligt sætter stor pris på, når vi rejser ud i verden.

Foruden Kirkmans Kamp har &Beyond i Kryger også Ngala Safari Lodge samt Tengile River Lodge.

Sydafrika - og Mandela kapitel 3

En rejse til Sydafrika bør om noget også omfatte det, som for mig personligt var noget af det jeg mest forbandt med Sydafrika indtil min første rejse dertil - nemlig Nelson Mandela.

Jeg kan huske Mandela helt tilbage fra min barndom, historien om denne store mand, der kæmpede for frihed og demokrati, og for at gøre noget godt for alle sine medmennesker, og ikke mindst for hans utrolige evne til at tilgive.

Derfor bør man altid huske hans legende, og enhver der rejser til Sydafrika bør besøge både Robben Island, og se så mange monumenter af ham som overhovedet muligt, samtidig med at lære generationer videre om, hvad det var Mandela stod for.

Vi har boet på en tidligere danskejet vingård i Paarl, hvor Mandela har siddet i stuen og underskreven vigtige dokumenter sammen med en anden tidligere sydafrikansk præsident, Frederik W. de Klerk. De Klerk var tidligere ejer af denne vingård, og derfor var der meget spændende historie på dette sted. Vores første besøg til Sydafrika gik derfor også til Victor Verster fængslet, som ligger ved Paarl.

Det var fra dette fængsel at Mandela gik hans første skridt ud i friheden efter hans al for mange år i fangskab. Vi stod ved indgangen til fængslet og ved det store monument af Mandela på selve årsdagen for hans løsladelse, den 11. februar, hvilket for mig var meget rørende.

Et besøg på Robben Island er også meget følelsesladet. Mange af guiderne på øen er, endnu, alle tidligere indsatte, og at høre deres historier om de frygtelige forhold gør stor indtryk.

Ikke mindst også at stå og kigge ind på den lille celle, hvor Mandela sad i fangskab.

Man kan derudover rejse rundt i Mandelas fodspor. I den østlige del af landet ved byen Howick kan man således besøge 'Mandela Capture Point, hvor han blev taget til fange. Her er der nu bygget et flot museum og et smukt monument omgivet af fredelige omgivelser. Apartheid museet i Johannesburg er også en gribende oplevelse såvel som de mange øvrige steder, hvor man mindes de mange der blev dræbt i de mange kampe under Apartheid. Vi har selv kørt rundt fra sted til sted, inkl. besøgt Mthata og Qunu, området hvor Mandela blev født og i dag ligger begravet.

Når Mandela var på officielle opgaver i Cape Town spiste han tit på Lord Nelson restauranten, som ligger på det fantastisk smukke og historiske hotel Belmond Mt. Nelson i centrum af Cape Town. Han var kendt for at huske alle navne på samtlige af de ansatte på restauranten, hvor de satte stor pris på hans altid venlige væsen.

Dette fantastiske hotel er så absolut et ophold eller blot et besøg værd. Det ligger centralt i et stor og grønt område, hvor værelserne, restauranterne og ikke mindst de ansatte indbyder til at blive nogle dage og nyde godt af disse luksuøse omgivelser.

Der er lavet rigtig mange film fra og i Sydafrika, både om Mandela og de grusomheder som apartheid førte med sig, samt mange andre fantastiske film med andre handlinger.

Cape Town er også kendt for sine gode filmstudier, og tit bor filmfolk i længere tid på netop Belmond Mt. Nelson hotellet, når der skal optages film i området.

Rwanda - kapitel 4 

Mødet med de fantastiske bjerggorillaer i Rwanda slår alt hvad vi tidligere har oplevet. Ingen tvivl om det.

Samtidig er et besøg i dette ubeskrivelige smukke, rene og grønne land - Rwanda - noget man ikke helt kan forklare til andre, førend man selv har oplevet det.

Dette lille land klemt inde mellem uroprægede lande som DR Congo, Burundi og Uganda har så utrolig meget at byde på foruden de imponerende bjerggorillaer, men det er uden tvivl dem man først tænker på, når man hører om Rwanda. Eller også er det ordet 'folkemord' man husker, hvis man er gammel nok.

I 1994 fandt disse vild forfærdelige og helt umenneskelige overgreb på en lille nation sted.

Intern stridighed mellem to folkefærd gjorde at knap 1 mio. mennesker blev slagtet, og den dag i dag fanger man stadig ansvarlige for denne massakre rundt omkring i verden.

Vi besøgte Rwanda i dagene op til 25 års dagen for starten på folkemordet, og vores besøg var hele vejen igennem meget følelsesladet fra vores side, da vi både var interesseret i at lære mere om hvad der lå bag historien og samtidig med en dyb respekt for dette utrolig hårdtarbejdende og venlige folkefærd.

Vi havde vores egen private guide under hele turen, en fyr på 32 år, der også havde mistet familiemedlemmer under folkemordet, og som gerne ville fortælle om hvad han kunne huske fra dengang.

I det hele taget mødte vi ekstrem stor åbenhed og ubeskrivelig venlighed fra alle vi mødte. Et meget farverigt og hårdtarbejdende folk, som har forstået at komme videre og i dag alle lever side om side og hjælper hinanden, selvom deres fortid byder på de frygtligste grusomheder.

Vi besøgte det officielle Genocide Museum i hovedstaden Kigali, hvilket er noget alle der besøger Rwanda bør gøre.

Vores næste stop på turen var derefter i den sydlige del af landet, Nyungwe National Forest. Køreturen fra Kigali til Gisakura tog hele dagen, og vi gjorde mange spændende stop undervejs i de små landsbyer vi passerede. I Nyungwe boede vi på det fantastiske One & Only  Nyungwe House, som byder på fantastiske omgivelser i den frodige regnskov, ubeskrivelig lækker mad og helt unikke venlige ansatte.

Her oplevede vi blandt andet de sort/hvide Colobos aber, som lever frit midt imellem de overvældende mange og store te plantager.

Vi tilbragte desuden en hel dag med at lede efter chimpanser i skoven i det sydvestligste hjørne af Rwanda, Cyamudongo Forest, hvor vores GPS flere gange viste at vi ren faktisk var inde i Burundi….

Chimpanserne denne dag gjorde sit for at vi skulle igennem en meget stor del af området for at finde dem. Turen var beregnet til 2 timer - vi endte med at bruge 7 timer, fordi vores team af rangers og guider var meget opsatte på at vi skulle opleve de vilde chimpanser. Det var en tur med udfordrende stier, hvor vi mere kravlede op og ned end gik, og der kom mange myrebid på benene, selvom vi var udstyret med specielle støvleovertræk. En spændende dag som blev afsluttet på vores fantastiske lodge med overdådig middag, med helt fantastisk mad.

Næste udfordring blev vejret. Næste dag trak et massiv regnvejr henover landet. Vi skulle flyve med helikopter om morgenen til Kinigi helt i det nordligste Rwanda, i området ved Volcanos National Park, hjemstedet for de prægtige bjerggorillaer og højdepunktet på vores rejse. Regnen var ikke voldsom hvor vi var om morgenen, men det var den i hovedstaden Kigali, hvorfra vores helikopter derfor ikke kunne få tilladelse til at lette og flyve ned til os. Vi ventede hele dagen, og fik løbende opdateringer, som ikke var videre positive.

Vi var under tidspres, da vi var meget afhængige af at skulle være i Volcanos National Park næste dag, hvor vi var booket ind til gorilla trekking.

Gorilla trekking bør bestille mindst 1 år i forvejen, da det kun er tilladt at være et meget lille antal af mennesker i hver trekking gruppe pr. dag for ikke at overbelaste området og de sårbare gorillaer.

Derfor skal man fastsætte sig på en bestemt dato, som ikke kan ændres og man får ikke pengene retur, hvis man er forhindret i at være på stedet den pågældende dato ligegodt hvad årsagen måtte være.

Vores guide skulle køre fra Nyungwe til Kinigi, en køretur på ca. 7 timer, så han stod og afventede om han skulle vente og tage os med, hvis nu vores helikopter ikke kunne nå frem til os.

Grunden til at vi havde valgt helikopter turen var netop for at undgå den lange køretur nordpå, og desuden også for at få den store oplevelse med som det altid er at flyve med helikopter.

Vi var således også afhængig af at piloten senest skulle lette om eftermiddagen, da vi ej heller ikke kunne flyve hvis det blev for mørkt.

Det hele endte med at vi sidst på eftermiddagen fik besked på at helikopteren havde fået starttilladelse og nu var på vej for at hente os.

Skyerne lå meget lavt hos os hen over regnskoven, og han kunne således ikke lande på helikopter landingspladsen, som ligger på One & Only Nyungwe House. Vi kunne høre helikopteren men ikke se den….

Han var så i stedet for landet på et stykke jord lidt derfra, så vi blev hurtig kørt dertil. Her ventede så endnu et eventyr.

I denne lille landsby havde de således formentlig aldrig set en helikopter før, og da slet ikke to hvide mennesker som os. Der var nok 200 mennesker på denne jordmark, som stod og kiggede nysgerrigt på os og hele optrinnet. Vores pilot Paul var hel fantastisk. Han havde fløjet i luftvåbnet i 25 år, og da vi først var kommet i luften, fik vi en ½ times flyvning nordpå over dette ubeskrivelig smukke land, hvor vi virkelig igen her fik fornemmelsen af hvorfor det bliver kaldt 'Land of the Thousand Hills'. Bløde bjergbakker overalt, grønne og frodige, med te plantager overalt og landbrugsjord så langt øjet rækker.

Vi havde hele tiden Lake Kivu på vores højre side, som skiller Rwanda fra DR Congo. Og ude i det fjerne de mægtige vulkanske bjerge, som vi var på vej imod.

Vi landede på en landingsbanen af græs og blev der mødt af vores guide, som kørte os til vores nye eventyr - Bisate Lodge.

Bisate Lodge kan jeg faktisk ikke helt beskrive med ord, det SKAL opleves. Det er det mest fortryllende sted vi nogensinde har boet. Ejet og drevet af Wilderness Safari er Bisate Lodge i området ved Volcanos National Park et af de steder, hvor man blot bliver nødt til at vende tilbage til, af flere årsager. 6 hytter bytte i træ med ildsted som opvarmning, og total hyggelige omgivelser. Vi havde fået den øverste beliggende hytte, som kræver at man er i god form…

Bygget ind i en bjergskråning i omkring 3.000 meters højde, hvor al materiale er fragtet op af skråningen af menneskehænder. Wilderness Safari benytter kun lokal arbejdskraft de steder de er, og de går ind for at alt skal være bæredygtigt og skaffe arbejde og indkomst til de lokale indbyggere. Maden bliver lavet af lokale råvarer, og hvor de selv sørger for at genplante træer mm. Så igen var vi her i vores foretrukne område, nemlig langt væk fra masseturisme og larm. Omgivet af grønne bølgende bakkeskråninger, og med udsigt til Mount Bisoke, den egentlige grund til vores tur til Rwanda.

Det er nemlig på Karisoke Gorilla Reseach Center mellem Mount Bisoke og Mount Karisimbi at legenden Dian Fossey ligger begravet, tæt forbundet med hendes store kærlighed, bjerggorillaerne som hun viede hendes liv til at redde, inden hun blev dræbt af krybskytter, som også dræbte mange af de gorillaer, hun forsøgte at beskytte.

Filmen Gorillaer i disen (Gorillas in the Mist) med Sigourney Weaver fortæller historien om Dian Fossey, og som noget helt unik er der stadig ansatte hos firmaet, der i dag udfører gorilla trekking, som har arbejdet sammen med Dian Fossey inden hendes død. Vi nåede således heldigvis frem i tide, og mødet med disse bjerggorillaer i Rwanda er en af de største dage i mit liv.

'Once you have looked into the eyes of a mountain gorilla, your life will never be the same' har en ekspert engang udtalt.

Man kan kun opleve bjerggorillaer 3 stedet i verden - DR Congo, Uganda og Rwanda.

Turen bliver gennemført med den største respekt for gorillaerne, den koster ca. kr. 10.000,- pr. person, og man må kun være max. 1 time med gorillaerne. Det er alle pengene værd, og vi skal afsted igen og gøre det igen, ingen tvivl om det. Dem der arbejder som guider og rangers hos gorillaerne er tidligere krybskytter nogle af dem. Heldigvis har de lært at det er livsvigtigt for alle at bevare disse prægtige dyr, i stedet for at dræbe dem for at en person i Asien kan få en gorillahånd og bruge den som askebæger.

Samtidig er indtægterne fra turisterne, som betaler så mange penge for at se dem og opleve dem tæt på, en vigtig indtægtskilde for hele landet og er med til at udføre det vigtige arbejde i at beskytte og bevare gorillaerne i deres naturlige omgivelser. Bestanden af bjerggorillaer har heldigvis vist sig at være stigende sidst der var optælling, så der nu er ca. 1.000 bjerggorillaer i området. Men det er livsvigtigt at man beholder dem i deres naturlige omgivelser og at al arbejdet udføres med største respekt for disse fantastiske dyr. Mødet med den store Silverback, hannen, gør at man føler sig meget udmyg, når man sidder dér helt stille knap 2-3 meter fra ham, mens han bevæger sig stille forbi én med de mange frække unger løbende og springende rundt omkring.

Det var svært at falde ned igen efter denne store oplevelse. Køreturen retur tilbage til Kigali bød på endnu mere af den helt ufattelige smukke natur, som kendetegner Rwanda.

Befolkningen cykler og cykler, de går og går, de arbejder hårdt i markerne kun ved hjælp af håndkraft, og de dyrker jorden over alt med frodige planter og frugt, te og kaffe.

Den bedste kop kaffe i verden drak vi selvfølgelig også i Rwanda, og vi fik slæbt mange kaffebønner med hjem, hvor mange af dem er dyrket kun af kvinder, som udgør den største arbejdskraft i Rwanda i mange områder.

På opfordring fra Rwandas præsident, Paul bruger alle indbyggere i Rwanda, ung som gammel, rig som fattig, kvinder og mænd, sidste søndag i hver måned til at alle i fælles gang  rydder op i naturen, og sørger for at landet derfor er det reneste og grønneste land, som vi nogensinde har rejst i. Der ligger ingen affald og flyder nogen som helst steder, og al brug af plastik blev afskaffet og total forbudt i Rwanda helt tilbage i 2006. Man kan undre sig over hvorfor det er, at det er så svært for fx et land som Danmark at gøre det samme?

Vi kan lære meget af at rejse ud i verden.